
Personlige oplysninger
Navn: Jesper Overvad
Professionel baggrund
Uddannet kiropraktor fra USC i Los Angeles (1980) og har drevet selvstændig praksis siden 1981.
Stifter af RygCenterAarhusNord (2015), solgte det i 2022 og gik på pension.
Arbejder med forskningsprojekter, herunder behandling af Alzheimers patienter.
Stifter af TPS-Scandinavia AS
Formand Moderaterne Norddjurs Kredsen


I Moderaterne tror vi på uddannelse, forskning og innovation. På stærke virksomheder, der skaber velstand og arbejdspladser. På en grøn omstilling, der gør Danmark rigere, stærkere og mere sikkert.
Vi tror mere på marker med plads til både natur og grøn omstilling end på sprøjtegift og fossile brændstoffer.
Vi tror på, at vi ved at bringe parterne sammen, kan komme længere med ambitiøse omstillinger af blandt andet vores stærke fødevareerhverv, end ved blot at lade hårdt støde mod hårdt.
Og vi tror mere på at lade idéer, virksomheder, forskning og talent finde vej til Danmark end på at føre regneark over menneskers tro.
Firkløverregeringen er først og fremmest en samarbejdende regering. Ambitionen er ikke at samle en blok, men at samle Danmark.
Derfor rækker vi hånden ud til alle, der vil være med til at skabe løsninger. Til alle, der vil tage ansvar. Til alle, der tror mere på fremskridt end på frygt.
For vi har mere at samles om, end vi har at skændes om.
Danmark står stærkest, når vi står sammen.
Derfor er Firkløverregeringen den mest moderate regering, Danmark kunne få.
Hvis VLAK tilbød så meget af jeres politik, hvorfor sagde I så nej?
Moderaterne er ikke sat i verden for kun at føre økonomisk politik. Det er helt afgørende for os, at Danmark har en robust økonomi, og på den front var der mange gode elementer i det, VLAK tilbød. Derfor er vi også tilfredse med, at vi i den regering, vi nu vælger, spiller lige op med VLAK på den økonomiske politik.
Men Moderaterne er mere end det. Vi er, hvad man kan kalde, et socialliberalt parti, og derfor handler politik også om, hvilken retning Danmark skal tage som samfund. Vi vil føre ansvarlig økonomisk politik, men vi vil samtidig sikre en ambitiøs grøn omstilling, holde fast i Danmarks internationale forpligtelser og sikre god, nær og innovativ velfærd.
Vi sagde ikke nej til VLAK, fordi den økonomiske politik var forkert. Vi sagde nej, fordi vi kunne få en stærk økonomisk politik uden samtidig at gøre Danmark afhængig af den yderste højrefløjs ønsker til klima, konventioner og Danmarks internationale ansvar.
For Moderaterne er det netop pointen. Vi vælger den vej, hvor vi får mest moderat politik samlet set. En sund økonomi, men også et Danmark, der bliver grønnere og mere ansvarligt.
Hvad skylder I Enhedslisten for at holde regeringen ved magten?
Enhedslisten har selv været ude og sige, at de ikke har ambitioner om at skulle være enig med regeringen i alle tænkelige politiske sager, og derfor ser jeg da også for mig, at regeringen vil kunne bruge forskellige flertalskonstellationer – det kræver selvfølgelig, at særligt V og K viser sig samarbejdsvillige. Men altså – Enhedslisten har ikke nogen vetoret.
Hvad har Moderaterne fået i regerings grundlaget ? /Hvad ville ikke være stået i regeringsgrundlaget uden Moderaterne?
Nu nævner jeg bare tre ting. En skattereform med historiske skattelettelser på lønindkomst, aktieindkomst og selskabsskatten. Et velfærdsforlig 2.0. Vi gik til valg på en deltidspension og på at stå værn om velfærdsforliget – med Velfærdsforlig 2.0 kommer vi til at gøre begge dele. Og så vil vi frisætte og nytænke velfærdssamfundet med en gennemgribende institutionsreform, der styrker lokal ledelse og ansvar og flytter beslutningskompetence fra byrådet til institutionsniveauet.
Jeg kunne også have nævnt fireparten om fremtidens griseproduktion, en massiv investering i folkeskolens almenområde og at vi sætter skub i kunstig intelligens.
Store Bededag kommer tilbage i 2030?
Det har aldrig været et mål i sig selv for Moderaterne at afskaffe en helligdag. Vi gjorde det, fordi Danmark stod i en alvorlig situation med krig i Europa, stigende usikkerhed og et markant behov for at styrke vores forsvar.
Derfor er vi heller ikke principielt imod, at danskerne får store bededag tilbage. Men det afgørende for os er, at økonomien hænger sammen. Hvis store bededag skal genindføres, skal der også findes en ansvarlig finansiering, så vi fortsat har råd til velfærd, oprustning af Danmark og en ambitiøs grøn politik.
Hvordan skal de vælgere, der stemte på jer for at få en mere blå regering, forstå det her?
Jeg er overbevist om, at moderate vælgere tror på, at vi går efter at få den regering altid, hvor vi får mest mulig indflydelse. Det er ikke farven, der er afgørende for os. Helt konkret sænker vi selskabsskatten til 19 %, hæver aktiesparekontoen til 500.000, øger arbejdsudbuddet med 35.000 og meget mere, der overgår oplægget i VLAK-papiret. Så når jeg står med det her regeringsgrundlag i hånden, så mener jeg, at vi kan være mere end tilfredse som moderate.

Jeg har stemt på Venstre i over 40 år, men de tidligere liberale grundtanker er overtaget af landbrugets interesser og Venstre er nu landbrugets politiske talerørJEG HAR KLIPPET NAVLESTRENGEN - Miljø er i mine øjne vigtigere end et enkelt erhvervs interesser. Derfor stop overproduktionen af grise i DK. - producer kun økologisk til hjemmemarkedet, og hvis vi absolut skal exportere, så skal produktionen stadig være økologisk.

"Put your money where your mouth is"Vi vil gerne have ,at danske kvinder får flere børn for at opretholde vores befolknings population, men hvorfor skulle kvinderne dog ofre karriere og pensions opsparing for en fælles og statslig interesse i at kunne opretholde serviceniveauet i samfundet.Kvinder skal belønnes, de skal ikke ofre sig. Derfor:

Lars Lykke om Moderaternes resultater
"I folkeskolen betyder det mindre samlebånd og mere faglighed. Lærere med plads til at møde børnene, hvor de er. Og en stærk start til de nye, så flere består dansk og matematik.I ældreplejen betyder det lokalplejehjem, hvor hverdagen besluttes lokalt. Af beboere, pårørende og medarbejdere. Ikke på et langt møde på rådhuset.Og for erhvervslivet betyder det et opgør med de skjulte skatter. Dækningsafgiften bliver stadig opkrævet i 32 kommuner, og det kan kun gå for langsomt med at få udfaset den. Så bliver det lettere at investere, ansætte og skabe værdi lokalt.Udogmatiske og løsningsorienterede har vi også været til forhandlingerne af finansloven, der netop er blevet præsenteret.Vi gør det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet. Sådan som vi lovede på vores sommergruppemøde. Her og nu forøger vi beskæftigelsesfradraget for seniorer og udvider perioden for det ekstra fradrag til seniorer fra to år til fem år før folkepensionsalderen.Vi stopper planerne om at indføre afgifter på elbiler i 2026, og det er fortsat vores politik, at afgiften slet ikke skal komme.Vi fjerner elafgiften, sænker prisen på ældremad og fjerner bogmomsen."
Mohammad Rona's tale ved folketingets åbning d. 7 oktober 2025
udtrykker til fulde vores menneskesyn og fremtidssyn i Moderaterne.
"Moderaterne påtager sig gerne rollen som brobygger. I en tid, hvor splittelsen vokser, er brobygning en kundskab, vi skal værne om. Vi skal bygge bro mellem mennesker uanset politisk ståsted, religion eller baggrund. På den måde skaber vi konkrete resultater.Vi skal fortsat bygge bro til udlandet. Med danskernes velstand og velfærd for øje kan vi glæde os over, at international arbejdskraft sidste år alene bidrog med 361 milliarder kroner til dansk økonomi. Det svarer til 12 pct. af Danmarks BNP. Vi har allerede gjort det lettere at tiltrække international arbejdskraft gennem regeringens certificeringsordning, og vi arbejder for at få endnu flere kvalificerede hænder til Danmark.Hos Moderaterne vil vi ikke være med til at sætte lighedstegn mellem muslimer – eller en hvilken som helst anden befolkningsgruppe – og et problem. Problemet er derimod alle dem, der fortsat skaber polarisering og generaliserer udlændinge, der hjælper med at holde Danmark kørende. Her tænker jeg især på Inger Støjberg og Morten Messerschmidts hadske retorik, der efterhånden ligner den, vi møder i det amerikanske samfund.Generelt har vi i Moderaterne fuldt fokus på at investere i det, der gør os rigere som samfund og gavner alle. Vi har gennemført den største skattereform i ti år, afskaffet iværksætterskatten og lagerbeskatningen, og vi stod fast på topskattelettelser.Til sidst vil jeg nævne den bro, vi alle en dag skal nå – broen til pensionsalderen. I dag er der et gabende hul i overgangen fra arbejdsliv til pension. Systemet er indrettet, så vi knokler hele vejen til målstregen – for at stoppe brat op. Men sådan lever danskerne ikke. Danskerne tilrettelægger allerede nu tilbagetrækningen efter deres egne behov. Systemet skal afspejle virkeligheden."
FORANDRING FRA MIDTEN
Danmark er et fantastisk land. Et godt sted at vokse op, stifte familie og blive gammel. På mange måder har vi fundet opskriften på et samfund med en god balance mellem lighed, frihed og tryghed. Det er solsiden af fortællingen om Danmark. Og det er en sand fortælling.
Men – hånden på hjertet – der er også en skyggeside:
Vores velfærd er grundlæggende udfordret på kerneopgaven både demografisk, økonomisk og strukturelt.
For mange unge opbygger ikke faglige færdigheder og personlig robusthed til få fodfæste på arbejdsmarkedet.
For mange idéer og initiativer bliver ikke omsat til arbejdspladser og velstand, fordi vi mangler kvalificeret arbejdskraft og taber i konkurrence til andre lande med mere attraktive investeringsvilkår.
For mange ældre medborgere får ikke en værdig pleje og omsorg.
For mange mennesker lever på kanten af samfundet uden at være en aktiv del af fællesskabet.
For mange med anden etnisk baggrund end dansk er ikke fuldt deltagende i arbejds- og samfundslivet.
Og vores sygehusvæsen – som ellers har leveret f.eks. langt bedre kræftbehandling over de sidste snart mange år – er under voldsomt pres. Ikke bare fra Covid-19-pandemien, men fra demografi, livstilssygdomme og uattraktive arbejdsvilkår.
Det er også en sand beskrivelse af Danmark!
MODERATERNE har et brændende ønske om at finde løsningerne og samle de ansvarlige partier om at løse de udfordringer, der ellers sander til i fastlåste højre-venstre-positioner. Det er sådan, at vi forløser drømmen om at skabe et endnu bedre Danmark med frihed, frisind, virkelyst og fremgang.
Vi har ikke patent på den drøm. Heldigvis. Men det er ikke nok at drømme; der skal handles for at realisere drømmen. Og vi er forbi det punkt, hvor det kan ske med en ekstra milliard til offentligt forbrug, en finjustering af skatteskruen eller smarte slogans om velfærdslove, der lover mere end de holder, eller symbolske værdipolitiske meldinger uden reel effekt.
For få tør tænke nyt eller højt. De politiske blokke lurer på hinanden. For meget handler om dagens avisoverskrift og morgendagens meningsmåling – for lidt om, hvad vi for alvor skal forandre, hvis vi ikke bare vil fastholde, men udbygge vores velfærd, velstand og muligheder.
Den Grønne trepart
Landbruget har i mange år været Prügelknabe og fået skyld for forurening af vandløb, åer, fjorde og hav - og bestemt med en stor berettigelse. Landbruget må i de kommende år investere intensivt på at rette op på dette forhold.
Fremtidens landbrug skal ikke alene være leverandør af sunde økologiske fødevarer, men også leverandør af en stor del af fremtidens energi produktion herunder strøm, brint, biogas, fjernvarme samt biodiesel og biobenzin

